Betina Huber

Betina Huber
The Glass BOX Öland

onsdag den 13. maj 2009

Nye arter:
Betina Huber &
Indigo RichardsGallerie Rasmus, Odense

d.17. april – 9. maj 2009

”Nye arter” er en udstilling af malerier og papirarbejder i Gallerie Rasmus’s lokaler i Odense udført af billedkunstneren Indigo Richards og værker i glas designet af kunsthåndværkeren Betina Huber. På ferniseringen præsenteres også udgivelsen af bogen ”Nye arter” med malerier af Indigo Richards.
Både Richards og Huber har ladet sig inspirere af den verdensberømte svenske botaniker og zoolog Carl von Linne’.
.
Indigo Richards har studeret de pressede blomster og planter indsamlet af Linne´ i 1700 tallet, på nettet i et online bibliotek fra London. Man får en oplevelse af tid, tidens forfald, de næsten 300 år planterne er blevet bevaret har efterladt spor. Der er spor efter Linne´, som har skrevet plantens navn og gruppering. Der er også spor af fugten som har angrebet papiret og biologen som senere har tilføjet notater på en lap.
Planternes latinske navne er skrevet på papiret med pen og svungen håndskrift. Navne som Xanthium Spinosum og Papaver Somniferum, giver associationer til mystiske og hemmelige historier fra en svunden verden.
Alle disse indtryk og æstetikken i den bevarede samling fra Linne´ har Indigo Richards brugt til sine malerier af planter og blomster.
Indigo Richards leger med fantasien om selv at være en eventyrer som opdager nye ukendte arter. Kunstnere søger altid mod det nye og ukendte. Under arbejdet med sin serie nye malerier, er en række planter fra Linne´s samling udgangspunktet for malerierne. Men planterne er nye og endnu ikke registrerede. De er mere eksotiske og dynamiske end deres ophavskilder.

Carl von Linné er en verdensmand – ikke mindst i Sverige – hvor man støder på hans navn næsten dagligt! Efter næsten 3 år i Sverige - har Betina Huber efterhånden mødt ham i mange forskellige sammenhænge, specielt på Øland. Hans stolthed, nysgerrighed og iver efter at kategorisere og systematisere fascinerer Betina Huber i den grad – da han forsøger at se en sammenhæng, en relation mellem alt der lever og gror.
Relationen – forskelligheden og samhørigheden var væsentlige kategorier i hans forskning, såvel som beviset, optegnelsen og kortlægningen var det.
Betina Huber fascineres selv af sammenhængen mellem det faglige, det poetiske og det visuelle. Når hun arbejder med glasset – ligger der altid flere lag af betydning i overfladen, såvel som i indholdet.
Det at finde relationer og slægtskab mellem emner og udtryk, er et fællestræk.
Alting hører sammen, såvel som alting er forskelligt. Lag på lag bygges fortællingen op – jo længere man graver ned, jo mere dukker der op.


Glas & Foto Betina Huber ©
Unika vase: Højde 22 cm.
Dk.kr. 5200,-